PROmanu håndleds og tommelskinner
Alle PROmanu skinner – uanset materiale – kan vaskes i vaskemaskine ved 30°.
Forud for vask skal en eventuel stabiliserende skinne fjernes, og alle velcrobånd lukkes. Det kan anbefales at benytte en vaskepose.
De nævnte indikationer for anvendelse er kun forslag. En faglig vurdering af læge, terapeut eller bandagist er nødvendig i tvivlsti og hjælp ved tilpasning og udlevering af en bandage.
Sidder bandagen ikke korrekt opnås det optimale udbytte ikke. En forkert bandage eller forkert pasform kan virke negativt og give problemer i form af smerter og fejlbelastning.
Alfa er et elastisk tekstil som består af bomuld, nylon og gummi. Det er et hudvenligt materiale, der er strækbar i én retning, nemlig rundt om hånden. Herved opnås optimal tilpasning til håndens forskellige konturer og knoglefremspring. Fås i farverne beige og sort.
Lycra Fleece med fleecefoer er et materiale, som giver varme til hånden. Materialet er elastisk og følger håndens konturer. Velegnet til patienter med sårbar hud eller ved kuldeoverfølsomme personer. Farven er sort.
Ventoprene er et neopren produkt, som er perforeret for at opnå optimal luftcirkulation til huden. Materialet er velegnet ved brug i fugtigt miljø, da det tørrer meget hurtigt. Kan også bruges, hvis brugeren træner i bassin. Farven er beige.
For korrekt størrelse mål omkring håndleddet:
Xsmall: 11 – 13 cm
Small: 14-16 cm
Medium: 17 – 19 cm
Large: 20 – 22 cm
X-Large: 23 – 25 cm



